Bagt cheesecake med bær

Banankage med karamel og mælkechokolade

Den her banankage er super god og det er oplagt at bruge den som talkage. Den består af en bananbund med karamel og mælkechokolade mousse ovenpå 😊 Jeg lavede den i weekenden, da vi skulle til min kærestes nevøs fødselsdag og den blev et hit. Når jeg skal have kage med til min kærestes kageglade familie laver jeg som minimum dobbelt op på portionerne – og de spiser altid op.

 

Bananbunde:

225g sukker

150g smør (stuetemperatur)

150g mel

2 tsk bagepulver

4 æg + en æggeblomme (stuetemperatur)

150g banan

Start med at tænde oven på 180 grader

Pisk det bløde smør og sukker helt luftigt og kom derefter et æg i ad gangen mens du pisker.

Sigt mel og bagepulver og vend det i dejen af 3 omgange.

Mos bananerne – der må godt være lidt klumper i.

Vend bananerne forsigtig ned i dejen.

Fordel dejen ud på en bageplade med bagepapir på, den skal være ca. 1 cm tyk. Bag kagen i ca 15 min til den er fast og gylden.

Karamelmousse:

1 1/2 husblas

150g brændt hvid chokolade

3 dl fløde

42g karamelsukker

Du skal starte med at lave brændt hvid chokolade og karamelsukker til moussen.

Brændt hvid chokolade:

Hak 175g hvid chokolade. Læg det på en bageplade beklædt med bagepapir og bag det i oven ved 120 grader til det har en flot gylden farve. Rør i chokolade ca. hver 10 min. Køl massen ned i køleskabet og hak.

Karamelsukker:

Smelt 80g sukker på en pande eller gryde til det er gyldent. Kom derefter sukkeret på en silikone måtte og køl ned. Når karamellen er helt kold, blendets den til pulver (jeg gør det i en kaffekværn).

Karamelmousse:

Udblød husblassen i koldt vand i ca 10 min.

Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovnen.

Giv fløde og sukker et opkog og kom derefter husblassen i.

Rør langsomt fløden ned i chokoladen.

Blend chokolade/flødemassen med en stavblender og kom massen i en pose som lukkes helt tæt eller en skål.

Stilles på køl i mindst 4 timer.

Pisk moussen op til den bliver lækker og luftig.

Mælke chokolademousse

1 1/2 husblas

150g mælke chokolade

3 dl fløde

Udblød husblassen i koldt vand i ca 10 min

Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovnen.

Giv fløden et opkog og kom derefter husblassen i.

Rør langsomt fløden ned i chokoladen.

Blendt chokolade/flødemoussen med en stavblender og kom massen i en lukket pose eller en lufttæt skål.

Moussen skal nu stå på køl i mindst 4 timer.

Pisk moussen op til den bliver lækker og luftig.

Pynt

Chokolade

Marengs

Romkugler

Skovsyre

Skær bunden ud i det ønskede tal (husk at lave to).

Tag resterne af kagen om kom dem i en skål og kom lidt mousse i Mas det hele sammen og rul massen til kugler og rul dem herefter i krymmel.

Kom de to mousser i sprøjteposer med en rund tyl.

Kom den første bund på et fad og lav dutter af den ene mousse på hele bunden.

Kom den anden bund oven på og lav dutter af den anden mousse.

Pynt så kagen med chokoladen, romkulgerne, marengs og skovsyren som du synes.

Tips

Jeg har lavet kagen som en talkage, men du kan også bare lave den som en hel kage uden at skære den ud.

Du kan sagtens nøjes med at lave en af mousserne.

Kagen kan pyntes som foreslået, men du kan også bare pynte med hvad du har i huset.

Hvis du har nogen kommentarer eller har spørgsmål så skrive endelig 😊

4 kommentarer

  • Louise

    Hvor mange personer er kagen til? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Den ser lækker ud. Kan man bruge flødeostefrosting istedet for karamelmousse på kagen mon? Vil det gå an smagsmæssigt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sun`s sweets

      Hej Helene

      Undskyld det sene svar.
      Det tro jeg sagtsen man kan 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bagt cheesecake med bær