Brownie med hindbærmousse og chokolademousse

Cookies med banan og gold chokolade

De fleste elsker cookies og kombinationen af banan og karamel i denne her opskrift giver dem et lækkert twist. De er altid et hit når jeg laver dem – eneste problem er at de forsvinder alt for hurtigt. De er hurtige at lave og dine gæster vil elske at komme til kaffe i duften af nybagte cookies.

Ca. 13 stk

Ingredienser

200 g brun farin

125 g blødt smør

1 æg

1 tsk. bagepulver

½ tsk. natron

160 g hvedemel

½ tsk. Salt

½ banan

150 g gold chokolade fra Callebaut (den kan købes her)

30 g bananchips

 

Pisk smør og brun farin på en røremaskine.

Kom ægget ned i smørret og pisk igen.

Mas bananen og vend den i massen.

Kom derefter mel, bagepulver, natron og salt i og rør det sammen.

Hak chokolade og bananchips og rør det i dejen.

Del dejen i kugler på ca. 60 g.

Bag dem på 175 grader i 12 min.

Køles af på rist.

Tips

Hvis du ikke har gold chokolade eller anden karamel chokolade, så kan du bruge mælkechokolade i stedet. Og det gør dem ikke dårligere 😀

Dejen kan fryses i kugler og når de skal bruges, tages de ud af fryseren og sættes på en bageplade med bagepapir i ½ time, hvorefter de bages normalt.

4 kommentarer

  • Susanne

    Hej Anna
    Tak for en super god hjemmeside med fantastiske opskrifter 😁
    Da jeg ikke har noget gold chokolade ville jeg prøve at lave det selv, men det blev ikke godt. Jeg mener man selv kan lave det, af hvid chokolade. Kan du ikke lægge en opskrift ind af det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Det er se lækreste cookies og mine piger elsker at lave dem selv. Vi bruger forskellige chokolader og andet fyld. Tak for opskriften.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Jeg har i dag lavet de her lækre cookies. De smagte skønt, men blev bløde. Kan det være fordi jeg tog dem for tidligt ud af ovnen? Jeg gav dem kun 10 minutter, fordi jeg synes at er så færdige ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sun`s sweets

      Ja, det kan det godt være. Men de skal heller ikke være helt sprøde, de skal være bløde i midten. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brownie med hindbærmousse og chokolademousse