Brownie med jordbær

Islagkage med romkaramel og chokolade

Denne islaglage med karamel og chokolade er et sikkert hit i min familie, hvor vi elsker chokoladeskildpadder. Den er utrolig nem at lave og kan laves på forhånd, så det er en super dessert til når man skal have gæster. Islagkagen kan spises hele året og er perfekt til at imponerer dine gæster med for eksempel nytårsaften. Hvis du ikke har mod på at lave din egen karamel, så brug en kogt kondenseret mælk

Bund

 

120 g sukker

3 æggehvider

100 g hasselnødder

40g smør

 

Pisk sukker og æggehvider til marengs.

Blend nødderne til en grov mel.

Vend nødderne i marengsen.

Smelt smørret og vend det i nøddemarengsen.

Smør en springform langs indersiden af formen  (20cm) og kom bagepapir i bunden.

Bages ved 170 grader i ca. 15 min.

 

Karamel

 

300 g sukker

3 dl fløde

Rom

 

Varm fløden op til kogepunktet og stil den til side.

Smelt sukkeret i en gryde til en gyldenbrun farve.

Rør den varme fløde ned i den opvarmede sukker lidt af gangen.

Køl karamellen ned og smag den til med rom.

Gem noget af karamellen til pynt.

 

Chokoladen

 

100 g mørk chokolade

Smelt chokoladen og sæt den til siden indtil islagkagen skal samles.

 

Ismasse

 

4 dl fløde

160 g kondenseret mælk

 

Pisk fløden stiv og rør den kondenseret mælk i fløden.

Samling

Klargør en springform med kageplast rundt langs indersiden af formen og beklæd bunden med bagepapir.

Kom marengsbunden ned i springformen.

Kom halvdelen af ismassen ovenpå bunden og kom halvdelen af karamellen og chokoladen oveni og rør forsigtigt rundt.

Kom så resten af ismassen ovenpå og resten af chokoladen og næsten alt af karamellen oveni og rør rundt igen. Gem lidt af karamellen til pyntning.

Kom kagen på frost i 4-5 timer

 

Pynt kagen med karamellen og nogle skildpadde

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brownie med jordbær