Islagkage med romkaramel og chokolade

Tærte med chokolade, karamel og popcorn

Den her tærte er utrolig lækker og den passer perfekt til en kop kaffe. Chokoladen og karamellen passer super godt sammen og popcornene plejer at være et hit både blandt børn og voksne.

Der er mørdej til 2 tærter i opskriften. Jeg plejer at fryse den ene halvdel ned, så jeg altid har en færdig mørdej klar til brug. Mørdej kan holde sig i ca. 3 mdr. i fryseren.

Mørdej

Opskrift til 2 stk.

250 g mel

100 g koldt smør

80 g flormelis

1 æg

 

Kom mel, smør og flormelis i en foodprocessor.

Kør foodprocessor til indtil det ligner parmesanost.

Kom ægget i og lad maskinen køre til dejen har samlet sig.

Kom dejen på køl i 30 min.

Rul dejen ud og kom den i en tærteform på 18 cm.

Jeg bruger en tærtebund med ”luft huler”, fordi det giver en mere sprød bund, men en almindelig tærteform kan også sagtens bruges.

Bag bunden ved 170 grader i ca. 15 min.

Bunden køles ned i tærteformen.

 

Karamel creme

 

150 g gold chokolade eller anden karamel chokolade

75 g fløde

20 g glukose

 

Smelt chokolade, fløde og glukose i mikroovnen.

Rør det til en homogen masse med et piskeris og kom det oven på tærtebunden.

Kom tærten på køl.

 

Chokolademousse

100 g mørk chokolade

1,5 dl fløde

Smelt chokoladen i mikroovnen.

Lav et opkog af 1/2 dl af fløden og rør det i chokoladen.

Pisk resten af fløden og vend det sammen med chokoladen.

Kom moussen i en silikoneform (15 cm) eller i en kagering med kage plast i siderne og bagepapir i bunden.

Kom moussen på frost.

Karamel popcorn

 

1 pakke Micro popcorn

150 g sukker

 

Pop popcornene i mikroovnen. Du kan evt. også lave en portion popcorn  på den gammeldags maner i en gryde.

Smelt sukkeret i en gryde, hvor der også er plads til popcornene.

Sukkeret skal varmes så længe, at det får en gylden farve. Pas på det ikke brænder på.

Vend popcornene i den smeltede sukkermasse.

Spred popcornene ud på et stykke bagepapir og køl ned.

 

Pyntning

Kom chokolademoussen ovenpå kagen og kom så popcornene rundt i kanten.

Tip: lav gerne lidt ekstra popcorn. De plejer at være et hit både blandt børn og voksne 🙂

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Islagkage med romkaramel og chokolade