Moussekage med lakrids, hindbær og hvid chokolade

Cheesecake med mandarin

Cheesecake smager skønt og kan varieres i det uendelige. Jeg kan godt lide at bruge årstidens frugter i mine kager og i øjeblikket er der masser af lækre mandariner på markedet. Det er med udgangspunkt i dette, at jeg udviklede den her opskrift med havrebund, mandarin og hvid chokolade. Hvis du ikke har mandariner, så brug gerne appelsin det gør ikke kagen dårligere. Du kan forøvrigt også sagtens bruge klementiner, da det bare er en sødere og ofte kerneløs sort af mandariner.

Bund

150 g havre kiks

75 g smør

 

Blend kiksene.

Smelt smørret.

Bland det sammen.

Beklæd en springform på 16 cm med bagepapir i bunden og kom kageplast i siderne.

Kom kikseblandingen ned i springformen og pres kiksen sammen evt op af siderne

Jeg laver en kant af kiks i siderne, men man kan også bare lave en flad bund.

 

Hvid chokoladecreme med mandarin

180 g hvid chokolade

80 g mandarinsaft fra pressede mandariner (husk at si saften, når du har presset mandarinerne)

40 g fløde

 

Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovn.

Lav et opkog af fløden og mandarinsaften.

Hæld langsomt den opvarmede fløde/mandarinsaft ned i chokoladen under omrøring til en homogen masse.

Tag lidt af cremen til side til pynt.

Kom cremen ned i bunden og sæt den på køl.

 

Mandarin cheesecake

2 husblas

1 dl mandarinsaft fra pressede mandariner (husk at si saften, når du har presset mandarinerne)

35 g sukker

100 g hvid chokolade

200 g flødeost

2 dl fløde

 

Udblød husblassen i koldt vand i minimum 10 min.

Lav et opkog af mandarinsaft og sukker.

Smelt husblassen i den varme saft.

Smelt chokoladen i mikroovn eller over vandbad og lad den køle ned til stuetemperatur.

Pisk flødeosten.

Pisk fløden.

Rør mandarinsaften ned i flødeosten.

Rør herefter den afkølede chokolade ned i flødeost/mandarinsaft.

Vend ostemassen sammen med den piskede fløde.

Kom massen i springformen med kiksebunden og den hvide chokolade cremen.

Kom kagen på køl i minimum 4 timer

Pynt

Hvid chokoladecreme med mandarin (gemt fra tidligere)

Tørret mandarin

Mandarin fileter

Gule blomster

 

Tørrede mandariner

1 mandarin

50 g vand

100 g sukker

 

Skær mandarinen ud i tynde skiver.

Lav et opkog med vand og sukker indtil sukkeret er opløst.

Dyb skiverne i den varme sukkerlage.

Kom skiverne på en silikone måtte og tør dem i oven ved 80 grader i 1,5 time.

Køl dem ned og kom dem i en lufttæt beholder.

 

Mandarin fileter

1 mandarin

 

Skær skrællen af og skær fileter ud mellem de hvidelameller.

 

Pynt kage som du lyster 😊

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Moussekage med lakrids, hindbær og hvid chokolade