Regnbue is

Rabarbertærte

Rabarber er fantastisk i kager og tilføjer en skøn syrlig smag. Den her rabarbertærte består af en klassisk mørdejsbund med et lag mandelfyld og rabarber, herpå et lag rabarber mousse og til sidst en yoghurt ganache.

Der er mørdej til 2 tærter i opskriften. Jeg plejer at fryse den ene halvdel ned, så jeg altid har en færdig mørdej klar til brug. Mørdej kan holde sig i ca. 3 mdr. i fryseren.

 

Mørdej (dej til to tærter)

250 g mel

100 g koldt smør

30 g mandelmel

80 g flormelis

1 æg

 

Kom mel, smør, mandelmel og flormelis en foodprocessor.

Kør foodprocessor til at det ligner parmesanost.

Kom ægget i og lad maskinen køre til dejen samler sig.

Kom dejen på køl i 30 min.

Rul dejen ud og kom den i en tærteform på 18 cm.

Jeg bruger en form med ”lufthuller”, for det gør tærten mere sprød, men en almindelig form kan også sagtens bruges.

 

Mandelfyld

60 g mandelmel

50 g blødt smør

50 g sukker

1 æggehvide

2 rabarber

 

Kom mandelmel, smør, sukker og æggehvide i en minihakker.

Blend massen luftigt.

Vask rabarberne og skær dem i pæne stykker på ca 1 cm.

Kom mandelmassen ud i tærteformen.

Læg rabarberne i et lag oven på massen.

Bag tærten ved 160 grader i ca. 20 min.

 

Rabarber mousse

1 1/2 husblas

150 g rabarber

25 g sukker

25 g creme fraiche 9%

1 dl fløde

 

Udblød husblassen i koldt vand i 10 min.

Vask rabarberne og skær dem i mindre stykker.

Lav et opkog af sukke og rabarber.

Sigt rabarberne og smelt husblassen i saften.

Køl saften lidt ned.

Pisk fløden til en let skum.

Rør creme fraiche ned i saften.

Rør herefter fløden ned i saften.

Kom moussen i en silikoneform på 15 cm

Kom moussen på frost i minimum 2 timer.

 

Yoghurt ganache

100 g hvid chokolade

10 g fløde

1 tsk. vaniljepulver

90 g yoghurt naturel

 

Smelt chokoladen sammen med fløden og vaniljepulver i mikroovnen.

Rør yoghurten ned i den smeltede chokolade.

Kom cremen på køl i minimum 3 timer.

Pisk cremen op og kom den i en sprøjtepose med en rund tyl.

 

Kom moussen på midten af tærten og sprøjt cremen ud i kanten af tærten.

2 kommentarer

  • Farmor

    Uhm….den skal da vist prøves. Du skriver at dejen er til to tærter. Er det øvrige også det 😜 Hvis ikke, kan noget af dejen så fryses til man vil lave en mere, da man ikke altid har brug for 2 tærter!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sun`s sweets

      Der er kun dej til to tærte bunde, du kan fryse resten af dejen i op til 3 måneder. 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Regnbue is