Moussekage med lakrids, hindbær og hvid chokolade

Lakrids, hindbær og hvid chokolade er gået hen og blevet en klassiksker og man får masser af det hele i denne her skønne kage. Kagen består af en bund med hvid chokolade og lakrids, hindbærmousse, lakridsganache og hindbærkompot. Hvis man ikke er til lakrids kan man sagtsen undlade det og stadig få en super lækker kage.
Blondie med lakrids
70 g smør
70 g hvid chokolade
2 æg
35 g sukker
30 g mel
Lidt salt
1 spsk. lakridspulver
30 g hakket hvid chokolade
Tænd oven på 170 grader.
Smelt smør og chokoladen i en gryde ved lav varme.
Pisk æg og sukker hvidt og luftig.
Vend chokolade/smøren ned i æggemassen.
Sigt mel og salt ned i massen og vend den forsigtigt.
Vend herefter lakrids og den hakkede chokolade dejen.
Smør siderne på springformen (15 cm) og beklæd bunden med bagepapir
Dejen hældes i springformen og bages i ca. 25 min.
Hindbærkompot
125 g hindbær
1 spsk. citronsaft
Vaniljepulver
12 g sukker
1 spsk. majzina
Lav et opkog af hindbær, citronsaft, sukker og vanilje.
Sigt opkoget – så der kun er saft tilbage.
Rør maizinaen ud i lidt vand og pisk det ned i hindbærsaften.
Kog det op i igen og kom det oven på bunden
Kom kagen på frost
Lakrids ganache
75 g hvid chokolade
40 g fløde
1 spsk. lakridspulver
Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovn
Lav et opkog af fløden og lakrids.
Hæld langsomt den opvarmede fløde ned i chokoladen under omrøring til en homogen masse.
Kom ganachen oven på bunden og kom den på frost
Hindbærmousse
2 husblas
400 g hindbær
20 g sukker
100 g hvid chokolade
50 g creme fraiche 9%
1,5 dl fløde
Udblød husblassen i koldt vand.
Lav et opkog af hindbær og sukker.
Sigt opkoget så der kun er saft tilbage.
Kog saften til der er ca. 1 dl saft tilbage.
Smelt husblassen i saften.
Smelt chokoladen i mikroovn eller over vandbad.
Kom cremefraichen i saften og vend det sammen med den smeltede chokolade.
Pisk fløden og vend chokolademassen ned i.
Kom moussen i en silikone form på 18 cm.
Kom bunden ned i moussen med blondien op ad
Kom kagen på frost.
Pynt
Sort velvet spray
Hvid chokoladecreme med lakrids
Hindbær
Sølv kugler
Hyldeblomster
Hvid chokoladecreme med lakrids
½ husblas
50 g hvid chokolade
100 g fløde
1 spsk. lakridsgranulat
Udblød husblassen i koldt vand.
Kom chokoladen og halvdelen af fløden i en skål og varm det op i mikroovnen til chokoladen smelter.
Rør det sammen til en ensartet masse og smelt husblassen i.
Kom resten af fløden i og rør sammen.
Rør lakrids granulat i.
Kom cremen på køl i min 4 timer.
Pisk cremen op til den er luftig og fast.
Kom cremen i en sprøjtepose med en rund tyl.
Tag kagen ud fra frost og tag den ud af formen
Kom kage i en kasse og sprøjt kage med velvet spray
Pynt kage med resten af pynten
Ingen kommentarer endnu