Æbletærte med marcipan
Du får her opskriften på en super lækker tærte med marcipanmasse og æbler.
Der er nok mørdej til to tærter, men jeg plejer at fryse den anden halvdel ned, så jeg altid har mørdej klar til brug. Mørdej kan holde sig i 3 måneder på frost.
Mørdej
Opskrift til 2 stk.
250 g mel
100 g koldt smør
80 g flormelis
1 æg
Vær opmærksom på at der er dej til to tærter. Jeg plejer at fryse halvdelen ned, men du kan også vælge at lave en halv portion.
Kom mel, smør og flormelis en foodprocessor.
Kør foodprocessoren til dejen ligner parmesanost.
Kom ægget i og lad maskinen køre til dejen samler sig.
Kom dejen på køl i 30 min.
Rul dejen ud og kom den i en smurt tærteform på 18 cm.
Jeg bruger en tærteform med ”luft huller”, for det giver en mere sprød tærte, men en almindelig kan også sagtens bruges.
Bag tærten ved 170 grader i ca 15 min.
Køl tærten ned i tærteformen.
Marcipan masse
165 g sukker
165 g smør
195 g marcipan
3 æg
Kom sukker, smør og marcipan i en mini hakker og blend til massen er ensartet.
Kom æggene i et af gang og blend i mellem.
Fordel massen i bunden af tærten.
Æbler
3 æbler
3 spsk. kanel sukker
Skræl æblerne og skær et af æblerne ud i små tern og kom dem ned i marcipanmassen.
Skær de to andre æbler ud i tynde skiver
Vend æblerne i sukker
Læg æblerne pænt oven på marcipanmassen.
Dæk tærten til med sølvpapir.
Bag tærten i 60 min ved 160 grader, tag sølvpapir af tærten og bag den videre i ca. 10-15 minutter indtil den er færdig.
Spis tærten lun med cremefraiche der er rørt med vanilje.
Ingen kommentarer endnu