Black magic med jordbær og mælkechokolade

Black magic med jordbær og mælkechokolade er en af min mands yndlingskager og det er ikke uden grund, for den smager vidunderligt. Den består af en lækker black magic bund med chokolademousse lavet af lækkert mælkechokolade og hertil friske jordbær – og hvem elsker ikke jordbær 😋
Black magic bund
145g mel
185g sukker
45g kakao
1 tsk natron
½ tsk bagepulver
1 æg
1 dl kaffe
1 ½ dl mælk
½ dl oile
Bland alle de tørre ingredienser godt sammen i en stor skål.
Tilsæt alle de våde ingredienser og pisk til dejen er ensartet ( dejen er ret tynd, men det skal den være).
Kom dejen i en springform på 22 cm (jeg bruger den her) med bagepapir i bunden.
Bag ved 170 grader i ca 30 min.
Køl kagen ned i formen.
Mælkechokolademousse
3 husblas
300g mælke chokolade
6 dl fløde
Udblød husblassen i koldt vand i ca. 10 min.
Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovnen.
Lav et opkog af fløden og tilsæt derefter husblassen.
Hæld langsomt fløden ned i chokoladen under omrøring.
Blendt derefter massen med en stavblender.
Kom massen i en lufttæt skål eller i en pose som lukker helt tæt.
Stilles på køl i mindst 4 timer.
Pisk moussen op til den bliver lækker og luftig.
Kom moussen i sprøjtepose med en rund tyl (jeg bruger en på 12 mm).
Samling
250g jordbær
Forskellige slags chokolade fx. kugler og dumle
Blåbær
Skær 150g af jordbærne i tern.
del bunden i to, så du nu har en bund og top.
Lav dutter af moussen rundt i kanten på bunden og smør et tyndt lag mousse ud på bunden mellem dutterne.
Kom jordbærrene ternene oven på moussen.
Kom herefter lidt mere mousse oven på bærrene og kom den anden bund oven på.
Dut resten af moussen oven på kagen og pynt med de hele jordbær, blåbær og chokoladerne.
Ingen kommentarer endnu