Upside down banankage med vanilje is

Påskekage med hindbær og citron

Påskekage med hindbær og citron

Jeg er sendt hjem fra arbejde på grund af Coronakrisen og har brugt en masse timer i køkkenet med det jeg elsker allermest – at udvikle nye opskrifter på kager. Når nu vi i år må se langt efter påskefrokoster, restaurant- og cafebesøg, så kan jeg kun anbefale at bruge noget ekstra tid i køkkenet. Du kan for eksempel lave den her skønne påskekage, der består af en kiksebund med hindbær mousse og citroncreme. Glæd din nærmeste familie eller en nabo med et stykke påskekage, men husk at vi skal sammen hver for sig.

Bund:

250 g grove kiks

125 g smør

2 spsk. sukker

 

Smelt smørret.

Blend kiksene og sukker.

Bland det hele sammen.

Kom bagepapir i bunden og kageplast i siderne i en springform på 22 cm.

Kom kiksemassen i springformen og kom det også op af kanten.

Kom bunden på køl.

 

Hindbær mousse:

2 ½  husblas

200 g hindbær

Saften fra 1/2 citron

80 g sukker

100 g creme fraiche

2 dl fløde

 

Udblød husblassen i koldt vand i minimum 10 min.

Lav et opkog af sukker, citron og hindbær.

Sigt bærrene fra og smelt husblassen i saften.

Køl saften ned til det er “lillefingervarmt”.

Rør creme frishen sammen med saften.

Pisk fløden til en let skum og vend det ned i saften.

Kom moussen ned i springformen.

Kom kagen på køl i minimum 3 timer.

 

Citron crème:

1 husblas

50 g sukker

1 æggeblomme

50 g citron saft

100 g hakket hvid chokolade

 

Udblød husblassen i koldt vand i 10 min.

Pisk sukker og æggeblommen hvidt og luftig.

Varm citronsaften op til den er varm (den må ikke koge).

Pisk den varme saft med i æggesnapsen og kom den ned i gryden igen.

Varm cremen op til 82 grader under omrøring og kom husblassen i.

Rør chokoladen ned i den varme æggesnaps.

Kom cremen oven på kagen.

Kom kagen tilbage på køl i min 2 timer

Pynt:

Lyserød mousse

Hindbær

Blomster

Små chokolade æg

 

Lyserød mousse:

1/2 husblas

100 g Ruby chokolade (hvis du ikke har det, så brug hvid chokolade og lidt farve)

175 g fløde

 

Udblød husblassen i koldt vand i 10 min.

Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovn.

Lav et opkog af fløde og  kom derefter husblassen i.

Rør langsomt fløden ned i chokoladen.

Blend chokolade/flødemassen med en stavblender.

Kom massen i en pose eller skål  som lukker helt tæt.

Stilles på køl i mindst 4 timer.

Pisk moussen op til den bliver lækker og luftig.

 

Pynt kagen som du synes med moussen, friske hindbær, blomster og små chokolade æg.

4 kommentarer

  • Britta

    Hvor mange personer vil du mene der er til i en kage?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sun`s sweets

      hej, jeg ville mene der er til 6-8 mennesker, kommer lidt and på hvor glade de er for kage 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabel

    Kan kagen bages dagen før den skal serveres? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sun`s sweets

      Det kan den sagtens, bare vent med at pynte den til dagen den skal serveres. Den kan også fryses, så kan den holde sig i op til 1 måned på frost 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Upside down banankage med vanilje is