Tærte med chokolade, karamel og popcorn

Moussekage med jordbær og pistacie

 En frisk og luftig kage der smager fantastisk

Bund

2 æg
40 g hvid chokolade
80 g sukker
50 g pistacie mel
30 g mandel mel

Smelt chokoladen i mikroovn eller over vandbad.
Pisk æggeblommerne med 40 g sukker.
Vend pistaciemel og mandelmel ned i æggeblommerne og vend herefter massen ned i den smeltede chokolade.
Pisk æggehviderne med de resterende 40 g sukker.
Vend de piskede æggehvider i chokolademassen.
Forbered en springform (16 cm) ved at smøre indersiden af formen og beklæde bunden med bagepapir.
Hæld dejen ned i springformen og bag kagen ved 180 grader i ca. 15 min
Køl kagen ned og kom kagen i en kagering på 13 cm med kageplast rundt langs indersiden og film eller bagepapir i bunden.

Praline

50 g hele pistacienødder
30 g sukker
40 g chokolade

Smelt sukkeret til det bliver lidt brunt.
Kom pistacienødderne i og køl ned.
Blend herefter de afkølede sukkernødder.
Smelt chokoladen i mikroovn eller over vandbad.
Vend den smeltede chokolade sammen sammen med nødderne.
Kom massen oven på bunden og kom kagen på frost

Gele

100 g jordbær
20 g sukker
½ citron
½ husblas

Lav et opkog af sukker, jordbær og citronsaften.
Sigt massen og smelt husblassen i saften.
Køl gelen ned til stuetemperatur.
Kom gelen ovenpå praline og kom den på frost.

Jordbærmousse

2 husblas
200 g jordbær
20 g sukker
50 g cremefraiche 9%
1,5 dl fløde
100 g chokolade
50 g pistacienødder

Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 minutter.
Lav et opkog jordbær og sukker.
Sigt massen og smelt husblassen i saften.
Smelt chokoladen i mikroovn eller over vandbad.
Kom cremefraichen i saften og vend den herefter sammen med den smeltede chokolade.
Blend nødderne til en fin mel og vend den sammen med chokolademassen.
Pisk fløden og vend chokolademassen i.
Kom moussen i en silikoneform på 15 cm
Kom kagen på frost

Pynt

Jordbær
Hakkede pistacienødder
Pistaciecreme
Citronverbena
Velvet spray lyserød

Pistacie creme

75 g hvid chokolade
40 g fløde
20 g pistacie mel

Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovn.
Lav et opkog af fløde og pistaciemel.
Hæld langsomt den opvarmede fløde ned i chokoladen under omrøring til en homogen masse.
Kom chokoladecremen på køl i minimum 4 timer.
Kom den kolde chokoladecreme i en sprøjtepose med en rund tyl.

Velvet spray

Tag kagen ud af fryseren og befri den fra formen.
Stil kagen oven på en lille skål, så kagen ikke står direkte på bordet.
Spray kagen med velvet spray. Husk at velvet spray skal være mellem 25 og 35 grader.

Pynt kage med jordbær, cremen, de hakkede pistacier og citronverbena

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tærte med chokolade, karamel og popcorn