Upsidedown rabarber kage

Upsidedown rabarber kage
Jeg elsker rabarber og glæder mig over at det er rabarbertid igen. Du får her opskriften på en nem og lækker rabarberkage med pisket creme fraiche. Denne kage er bedst lun, så hvis du laver den før den skal serveres, så lun den i ovnen inden servering.
2 æg
80 g sukker
80 g mel
50 g blødt smør
100 g Odense grøn pistaciemasse (kan købes i velassorterede supermarkeder)
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljepulver
250 g rababer i små stykker
1 spsk. sukker
1 spsk. mel
Tænd ovnen på 180 grader.
Pisk æg, vaniljesukker og sukker lyst og luftigt.
Pisk smør og pistaciemasse sammen med æggemassen.
Vend mel og bagepulver sammen og rør det sammen med dejen.
Smør en springform på 18 cm og kom bagepapir i bunden.
Vend 1 spsk. sukker og 1 spsk. mel sammen med rabarberne og kom dem herefter i springformen.
Kom dejen oven på rabarberne og bag kagen i ca 30 min.
Køl kagen ned, mens den er i formen og vend den ud på en tallerken, når den er afkølet.
Pisket creme fraise
Pisk creme fraiche 38% og 1 spsk. vaniljesukker luftigt.
Hvis du ikke er så meget til creme fraiche, så kan det skiftes ud med en god vanilje is.
Ingen kommentarer endnu