Bagt cheesecake med citron og marengs
Bagt cheesecake med citron og marengs
Denne her bagte cheesecake er cheesecakernes svar på en fransk citrontærte. Den består af en klassisk bund med et lag bagt cheesecake med citron, herpå laves et lag citroncreme med hvid chokolade og til sidst et lækkert lag marengs.
Bund
100 g smør
240 g digestive
2 spsk. sukker
1 tsk. vaniljesukker
Knus digestive kiksene lidt groft, smelt smørret og vend det sammen med kiksene.
Kom massen i en springform på 20 cm og bag i 5 min ved 180 grader
Cheesecake
100 g creme fraiche 18 %
100 g fløde
200 g flødeost
140 g sukker
2 æg
Revet skal fra 2 økologiske citroner
1 spsk. maizena
Tænd oven på 160 grader.
Pisk æg og sukker hvidt og luftigt.
Pisk creme fraiche, flødeost, fløde og maizena sammen, der må ikke være klumper i.
Vend æggemassen og flødeostemassen sammen.
Kom cheesecakemassen ned i den bagte bund og bag den i ca. 40 min. Den skal minde om budding i konsistensen.
Citron crème:
50 g citronsaft
50 g sukker
1 æggeblomme
1 husblas
100 g hvid chokolade
Udblød husblassen i koldt vand.
Pisk sukker og æggeblomme hvidt og luftig.
Varm citronsaften op, den må ikke koge.
Pisk den varme saft med i æggesnapsen og kom den ned i gryden igen.
Varm cremen op til 82 grader under omrøring og kom husblassen i og rør.
Tilsæt chokoladen under omrøring.
Kom cremen oven på den lune kage.
Kom kagen på køl til den er kold.
Marengs
1 æggehvide
50 g sukker
1 tsk. vaniljesukker
Kom æggehvide, sukker og vanilje i en røreskål.
Pisk marengsen til alt sukkerne er opløst.
Kom marengsen oven på citroncremen.
Brænd marengsen med en gasbrænder, hvis du ikke har en gasbrænder, så kan du bruge ovnen på grill. Husk at holde godt øje med den, da den hurtig kan blive brændt.
Ingen kommentarer endnu